Der er ulovligt fyrværkeri som giver værste skader nytårsaften. Ulovligt fyrværkeri er ofte af en dårlig kvalitet. Der er normalt en grund til at noget fyrværkeri er ulovligt, det er fordi det er farligt.

Selv små mængder krudt kan udrette stor skade, derfor er det dumt at eksperimentere med fyrværkeri.

Der er ingen garanti for at ulovligt fyrværkeri er i orden, selvom du kender den person, som sælger det.

Kanonslag og andet knaldfyrværkeri er ulovligt i Danmark, fordi man risikerer at blive døv af de høje brag.

Køb derfor kun lovligt fyrværkeri.

Den mindste lille gnist kan antænde fyrværkeriet. Det er derfor en meget dårlig ide at have fyrværkeri i dine egne lommer.

Sørg derfor at have fyrværkeri i en pose som du holder i hånden.

Når man skal affyre fyrværkeri, så er der nogle gode råd, som man bør følge. 1) Affyr raketter fra et lodret rør eller fra en flaske, der står fast i jorden. 2) Hold aldrig antændt fyrværkeri i hånden. 3) Brug beskyttelsesbriller også dem der kun kigger på. 4) Forsøg ikke at lave fyrværkeri selv – det er livsfarligt. 5) Gå aldrig tilbage til en fuser. 6) Kast aldrig med fyrværkeri. 7) Tænd ikke fyrværkeri nærheden af brandbart materiale. 8) Hold kæledyr inden døre – fyrværkeribrag kan skræmme dyrene.

Hvert år rammes mellem 200 og 300 personer i øjet af fyrværkeri eller dele af fyrværkeri.

Lige meget om du selv fyrer af eller bare er tilskuer, så er det en god idé at bruge beskyttelsesbriller.

Fire ud af ti øjenskader sker på tilskuere. Desuden viser statistikken, at 90 pct. af dem, der kommer til skade, ikke har briller på.

Fyrværkeri er afbrænding af kemiske forbindelser med henblik på at skabe forskellige lydeffekter (fx heksehyl, kinesere og kanonslag), lyseffekter (fx fontæner, sole og raketter) eller røg (røgbomber).

Fyrværkeri består hovedsageligt af et rør, der er rullet af pap, indeholdende en kemisk blanding, kaldet en sats (benævnes ofte som "krudt").

En lunte (stupin) er sat på fyrværkeriet, for at få en forsinkelse af effekten.

Nytårsaften, den 31. december, er årets sidste aften og markerer således afslutningen på det gregorianske kalenderår og begyndelsen på et nyt, som indledes med Nytårsdag.

Nytårsaften fejres i det 21. århundredes vestlige kultur med fyrværkeri og champagne. I Danmark inkluderer nytårsaften for manges vedkommende også kransekage, Dronningens nytårstale og 90-års-fødselsdagen. Kulminationen på festlighederne er, når klokken ifølge uret på Københavns Rådhus er 24, og det nye år dermed tager sin begyndelse.