Når værten byder til bords, finder bordherren sin borddame og byder hende sin højre arm, hvorefter de følges til deres pladser.
Har man ikke fået tildelt en borddame på forhånd, cirkulerer man ind til bordet og finder sin plads ud fra borkortene, og der først ser hvem aftenens borddame er.

Bordherren skal opvarte sin bordame, hvilket blandt andet betyder at hjælpe med at skubbe stolen ind når hun sætter sig. Efter at have sat sig fjernes borddamens bordkort fra glasset.
Bordherren sørger for vin til borddamen og sørger i øvrigt altid for at drikke når hun drikker, så hun aldrig drikker alene.

En borddame er den dame der sidder til højre for sin bordherre.

Til større selskaber vil kvinden blive hentet af sin bordherre, som byder sin højre arm, og derefter følger hende til bords og i øvrigt sørger for hendes velbefindende gennem middagsforløbet.

Såfremt det ikke er fremgået ved velkomsten hvem der er bordpar, så går man til festbordet og finder sin plads ved at kigge på bordkort, og herved møder man sin borddame / bordherre.

Den traditionelle talerække ved et bryllup er: 1. taler er værten. I "gamle dage" var det oftest brudens far, men i dag er brud og gom som regel selv værter. Der bydes velkommen, og toastmasteren præsenteres, hvis man har sådan en. 2. taler er brudens far. Hvis han ikke er til stede, er det i stedet brudens mor eller en anden nærtstående slægtning 3. taler er brudgommen 4. taler er forloveren 5. taler er brudgommens far 6. taler kan være bruden Herefter er ordet frit - normalt vælges talerækkefølgen efter, hvor tæt tilknytning taleren har til brudeparret. En tommelfingerregel siger "familien først", dernæst venner og bekendte. Ofte vil nogle af talerne være erstattet af sange eller andre indslag, og så gælder de samme "regler". Den traditionelle talerække ved en konfirmation er: Konfirmanden eller en af forældrene byder velkommen og holder den første tale, og dernæst en fadder, hvis én af dem er til stede. Herefter kan enhver melde sig med en tale. Konfirmanden kan selv holde en tale til sidst og sige tak til sine forældre eller kan måske gøre det med en sang. Til sidst holdes tak-for-mad-talen af værtindens bordherre, og værtinden siger velbekomme. Den traditionelle talerække ved en barnedåb er: Det er normalt, at barnets fader eller moder holder en takketale for fadderne, og at fadderne efterfølgende takker for tilliden

Det er en god skik og brug, at man medbringer en gave, første gang man er gæst i et hjem. Traditionelle værtsgaver er årgangsvin til herrerne og champane til damer, gerne lyserød. En værtsgave må aldrig gives videre. Man skåler altid med glasset i høje hånd og man holder på dets stilk. Man løfter glasset til tredje skjorteknap og nikker rundt. Derefter drikker man, nikker en gang mere og stiller glasset. Man holder ikke tale ved et større selskab, hvis man ikke er forberedt. Ved større fester skal man huske at melde sin tale til toastmsteren. Er man mere end otte mennesker til et selskab, rejser man sig og går bag stolen og taler. Er man otte eller færre må taleren gerne blive siddende. Ingen rejser sig fra bordet, før værten eller værtinden har sagt velbekomme. Hvis der er musik, så danser bordherren den første dans med sin borddame. Skriv gerne et takkebrev efter nogle dage i hånden. Gå altid ud af lokalet, hvis du skal tale i mobiltelefonen, så du ikke generer andre. Og hav altid telefonen slukket, når du sidder ved bordet.